blog_image

Leasing eller køb?

Læsetid – ca. 7 minutter

Hvad kan bedst betale sig for dig? Skal du købe eller skal du privatlease? Der er mange faktorer der går ind, og påvirker hvad du skal vælge!

Er du i en situation, hvor du have en ny bil, og er du i tvivl om det skal være leasing eller køb? Så tab ikke modet. Du er ikke den eneste, der har det problem. Der er mange aspekter du skal tage højde for, når du skal vælge. Det du skal starte med at gøre er:

  • Finde ud af hvad dit kørselsbehov er
  • Gør op med dig selv, hvor mange penge du er villig til at bruge
  • Afstemme hvad du forventer af bilen?

Du skal være opmærksom på, at du skal være god til at forudsige dit kørselsbehov, hvis du vælger privatleasing. Hvis du ikke er det, kan du risikere at få en rimelig stor regning fra leasingselskabet. Leasingselskaber sætter typisk en begrænsning for hvor meget du må køre om året.

Det normale er 15.000 km om året. Derefter er der en pris du skal betale for hvert overkørte km. Dette er dog afhængig af hvilken kontrakt du har fået lavet. Der er også nogle leasingselskaber der giver penge tilbage, for hver kilometer du har kørt for lidt.

Hvis du derimod er som mange andre, og ikke har helt styr på dit kørselsbehov, og dit kilometertal svinger. Ved køb er der markant mere frihed, end at lease. Derudover bestemmer du også selv, hvor lang tid du vil have bilen – og så er bilen også din egen!

Hvorfor lease en bil?

Har du styr på dit liv de næste par år? Har du styr på dit kørselsbehov og kan du godt lide følelsen af en ny bil? Så er leasing det rigtige til dig. Hvis du vælger at privatlease, så er du kun bundet af din kontrakt i 11 måneder. Du kan derefter springe ud af kontrakten og aflevere bilen tilbage. Dette gælder stort set alle privatleasing aftaler.

Derudover er det smarte ved privatleasing, at du ikke skal betale for service og sliddele. Det eneste du selv skal betale for, kosmetiske skader (ridser og buler). Sliddele som bremser, gearkasse osv. bliver dækket af leasingselskabet. Leasing er også rigtig godt til dig, som kan lide at skifte bil ofte. Hvis du derimod godt kan lide at have bilen i lang tid, kan det typisk ikke betale sig.

OBS: Mange leasingselskaber har et minimums krav til alder, som typisk er 21 år

Kan leasing betale sig?

Leasing eller køb? Der et af de mest interessante spørgsmål inden for dette emne. Overordnet set kan det godt betale sig at privatlease, dog ikke når det gælder mikrobiler (Fiat 500, VW Up, Toyota Aygo osv.), da prisen er forholdsvis lav.

Så på mikrobilerne, kan det bedre at betale sig at købe/finansiere. Fordi finansieringsrenten er nogenlunde den samme som leasingydelsen. I stedet for at aflevere bilen tilbage til leasingselskabet efter 36 måneder, ejer du selv bilen.

Det gode ved en privatleasing er, at du kun skal betale for kosmetiske skader og dæk. Hvis der opstår problemer med din motor, eller dine bremser skal skiftes, så aflevere du bilen hos leasingselskabet, og så laver de det på deres regning.

Hvis du vælger at købe bilen, skal du selv betale for alle omkostninger og udgifter der er forbundet med bilen.

Der er dog mange andre faktorer der påvirker om det kan betale sig. Som nævnt tidligere skal du maks. have bilen i 3 år, og have et fast kørselsbehov, for at det kan betale sig.

Det siges, at biler over 300.000 kr. kan betale sig at privatlease i forhold til køb. Flere undersøgelser viser, at hvis du vælger at købe en ny bil, så skal du regne med at afskrive bilen med ca. 20-25% af nyprisen det første år. Det er uden at tælle prisen på ekstraudstyret med!

Alternativt, hvis du stadig er i tvivl, kan du købe en brugt bil. Hvis man køber en brugt bil, så er den største afskrivning allerede taget, og det vil derfor være med til at minimere dit tab.

Forskellige leasingtyper

Når vi taler om leasing typer er der typisk 6 forskellige:

Re Leasing

Re leasing er leasing af biler, som allerede har været leaset før. Dette er et billigere alternativ til privatleasing, med stort set samme rettigheder.

Flexleasing

Flex leasing er rettet mod dyrere biler, hvor man typisk kun har plader halvårligt. F.eks. Flex leaser man en firhjulstrækker om vinteren og en cabriolet om sommeren.

Mini Lease

Mini lease minder meget om ”leje” af bil. Perioden er typisk mellem 3-6 måneder, og bliver brugt af folk der kun skal bruge en bil i en kort periode.

Operationel Leasing/Privat Leasing

Fungerer således, at du betaler en førstegangsydelse, samt en fast månedlig ydelse i en aftalt periode. Når den aftale periode er overstået afleverer du bare bilen tilbage.

Finansiel Leasing

Er ligesom operationel leasing, med at du betaler en førstegangsydelse og en fast månedlig ydelse. Det er dit ansvar at sælge bilen efter brugsperioden. Derfor er ydelsen og førstegangsbetalingen også som regel billigere end operationel leasing.

Split leasing.

Split leasing minder meget om Finansiel Leasing. Her deles betalingen op mellem firmaet og brugeren af bilen. Dette betyder at brugeren skal have en elektronisk kørebog. Kørebogen skal være tændt når han kører privat. Så bliver regningen splittet afhængig hvor meget privat kontra erhvervskørsel. Dette bliver typisk brugt af folk der kører rigtig meget erhverv, og vil ikke blive fuldt beskattet.

Af de 6 leasingformer, så de er de mest populære flexleasing og Privatleasing. Hvis du overvejer at flexlease, fremfor at privat lease, er det vigtigt, at du har styr på forskellen.

Flexleasing - hvad er det?

Flexleasing er en leasingform der hyppigt bliver brugt på biler i det dyrere segment – Især dem der er over 3 år. Flexleasing er bygget op i 3 punkter:

  1. Førstegangsydelse
  2. Månedlig ydelse
  3. Restværdi

Det fungerer sådan, at du skal starte med at lægge en førstegangsydelse.

Førstegangsydelse ved flex leasing – hvad er det?

Førstegangydelsen er en Udbetaling. Denne del bliver typisk brugt til straks afskrivning på bilen.

Grunden til du skal straks afskrive på bilen, er at du straks afskriver på gælden. Dette betyder at den månedlige ydelse bliver lavere, da din gæld nu er det lavere.

Den skal være mellem 1%-30% af bilens pris (uden afgift). Derefter betaler du en månedlig ydelse, som består af finansieringsrenten og registreringsafgiften lagt sammen.

Den typiske finansieringsrente som flexleasingselskaberne tilbyder svinger typisk mellem 3 og 7 %

Afgiften kan svinge fra 2% af den beregnede registreringsafgift du skal betale om måneden, til en 0,5 %. Afgiften ændrer sig afhængig af hvor gammel din bil er:

  • Hvis bilen er 0-3 måneder – Betales der afgift på 2 % per påbegyndt måned
  • Hvis bilen er mellem 3-36 måneder, betales der 1% per påbegyndt måned
  • Hvis bilen er ældre en 36 måneder, betales der 0,5 % per påbegyndt måned.

Hvad er restværdien ved Flex leasing?

Restværdien på en flexleaset bil, er det bilen er er blevet afskrevet til, efter den aftalte leasingperiode. Dette er noget der bliver oplyst i forbindelse med oprettelse af leasingkontrakten. Det der måske kan virke forvirrende, er at leasingselskabet allerede har udregnet restværdien, før leasingperioden er begyndt.

Det du skal være opmærksom på, er at bilen skal sælges til en 3.part efter leasingperioden. Hvis bilen bliver solgt for under den oplyste restværdi, så skal du betale differencen. Det er her flexleasingselskabet tjener sin penge.

F.eks. Hvis din bil har en restværdi på 500.000.- kroner. Du har prøvet at sælge den i flere måneder, og du kan kun få 420.000.- kroner for den. Så skal du betale differencen til leasingselskabet. Dette betyder at du skal have 80.000.- ekstra op af lommen.  – Det er dit ansvar, at bilen bliver solgt!

Hvordan sikrer du dig så, at din restværdi ikke er for høj?

Den eneste måde du kan prøve at sikre dig på, er at tjekke brugt markedet. Find en tilsvarende bil, som den du ønsker at lease. Derefter find en der har kørt ca. 20-30.000 km mere, og sammenlign din restværdi med dens bilpris. Hvis der er en stor difference mellem priserne, så er din restværdi nok for høj.

OBS: Da flexleasede biler bliver handlet uden afgift, kan det være svært at sammenligne dem med biler i Danmark. Brug derfor tyske bilportaler til at sammenligne priser.

Derfor er det meget vigtigt at du undersøger brugt markedet på den ønskede bil, og sikrer dig at leasingselskabet har sat en fair restværdi. Det er nemlig her leasingselskabet tjener deres penge.

Efter at gennemgået de forskellige leasingformer, er du nu udrustet til at vælge om det skal være leasing eller køb. Hver har deres fordele og ulemper, og i sidste ende er det op til dig selv, hvad du skal vælge.

 

 

 

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-bilreperation.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-bilreperation.dk