blog_image

Regler for syn af bil

Estimeret læsetid: ca. 6 minutter

Der er mange regler ved syn af Bil, og der opstår tit tvivl om, hvad du skal være opmærksom på. I denne guide kan du se hvilke ting, der kan have betydning for dit kommende bilsyn.

Helt overordnet skal en bil synes første gang 4 år efter første registreringsdato, hvorefter den skal til syn hver andet år. Dette er desværre ikke noget, der kan undgås. Din bil vil blive indkaldt automatisk, over e-boks. Så det er ikke noget du selv skal huske

 

Hvis din bil er registreret, som en veteranbil, skal den ikke længere synes hvert andet år. Dette skyldtes, at bilen ikke bliver brugt dagligt, og derfor ikke oplever samme slitage. Når en bil bliver 30 år, kan den registres som en veteranbil. Derefter skal den først til syn, når den bliver 35 år, og efter det, er det ved hvert 8 år.

 

Sådan bliver din bil vurderet ved syn

 

Godkendt

Hvis din bil er blevet godkendt, så er det fordi, at alt er i orden, og synsmanden ikke har nogen bemærkninger.

 

Betinget godkendt

Hvis din bil er blevet betinget godkendt, betyder det, at der har været nogle småfejl, som du skal udbedre straks. Dette kan være mangel på sprinklervæske, løse spejle osv. Du skal ikke til kontrol bagefter.

 

Kan godkendes efter omsyn

Hvis din bil er blevet vurderet til at den skal omsynes, betyder det, at du skal have udbedret fejlen. Hvis du ikke når at få den udbedret inden du skal til omsyn, vil din bil ikke blive godkendt. Du kan derfor risikere at dine nummerplader vil blive afmeldt, indtil du får udbedret fejlene.

 

Ikke godkendt

Hvis din bil er blevet ”ikke godkendt”, så bliver den afmeldt af synshallen, og må først komme til syn igen, når alle oplyste fejl er blevet lavet. Dette kan blive en dyr affære, da bilen skal hentes på et fejeblad.

 

Synshallernes fejliste ved Bilsyn,  sådan undgår du dem

Det er ikke altid nemt at vide, om en bil må synes med småskader og smådefekter. Derfor har vi lavet en lille tjekliste, over hvad du skal have forberedt før du tager til syn.

  • Tjek dine lygter – Alle dine lygter skal kun lyse. Dette gælder også bremselys og nummerplade lys.
  • Tjek om du har nok dækmønster – Du skal minimum have 1,6 mm dæk tilbage.
  • Der må ikke være advarselslamper, der lyser i instrumentbrættet under kørsel
  • Tjek at der ikke er nogen store revner, eller voldsomme stenslag, i din forrude.

OBS: Hvis du har en dieselbil, så sørg for at din motor er varm, før du når frem til synshallen. Dette vil hjælpe på bilens emissionstest.

 

Hvis der ikke er styr på disse ting, så skynd dig at få dem udbedret, da synshallen ikke vil lade dig bestå synet.

Synsregler vedrørende forrude

Tilbage i 2012 kom der opdaterede synsregler for stenslag og revner i forruden. Reglerne er blevet defineret sådan, at forruden er delt op i 3 områder. Disse bliver kaldt område A, B og  C.

Område A

I område A må stenslag og revner ikke være over 0,3 cm. Område A er et felt på 30 x 30 cm, der er placeret over toppen af rattet. Det svarer til den del af ruden, du typisk kigger ud af.

 

Område B

I område B må stenslag ikke være over 1 cm, og revner må ikke være mere end 0,5 cm. Område B er defineret, som et bånd på tværs af forruden, i samme højde som Område A. Dette felt er nærmere midterdelen af halvdelen af forruden mod førersiden.

 

Område C

 

I område C må stenslag ikke være over 3 cm, og revner må ikke være over 15 cm. Område C er defineret, som det område foran passageren, som er i passagerens synsfelt. Nogenlunde midten af ruden.

 

Revner og stenslag der er udenfor de oplyste områder, er der ikke nogen regler for ved syn.

Hvis dine stenslag er mindre end angivet i de forskellige områder, er det stadigvæk en god ide at få det lavet.

 

Det er altid vigtigt at have et ordentligt udsyn. Desværre plejer revner og stenslag at løbe med tiden, og lige pludselig skal du have skiftet forruden.

Så husk at få booket tid hos et værksted eller få en ud til at skifte den, hvis uheldet er ude.

 

Er der kommet nye Synsregler?  

Der er ikke kommet nogen nye synsregler siden april 2018. Dog skete der det tilbage i 2018, at Europa parlamentet blev enige om, at kravene til bilsyn skulle strammes op.

Nogle af de nye regler påvirker typisk kun biler der blev betinget godkendt, og ikke de andre kategorier.

 

Betinget godkendt  kategorien er ”næsten” blevet fjernet, og nu skal de fleste biler til omsyn. Derudover blev reglerne også skærpet på bremselys. Hvis dit bremselys ikke virker, vil det resultere i et kørselsforbud.

 

Er der nye synsregler på vej?

Der er umiddelbart ikke nogen nye synsregler på vej, som vil påvirke den danske bilejer. Det der kommer til at ske i 2020, er kun noget Bilimportører og forhandlere vil påvirket af og ikke dig som forbruger.

Fra d. 1 september 2020 skal alle nye biler solgt i Danmark synes før salg.

Kan din bil synes med rust?

Det danske vejr er hårdt for bilerne, og derfor er der desværre mange der oplever rust. Rust er stort set uundgåeligt i Danmark, da vores klima gør, at vi bliver nødt til at salte vejene. Men hvad siger synshallen til rust?

Du må gerne have rust på ikke bærende paneler, dvs. Skærmkasser og kølehjelme. Altså dele der er en del af dit karosseri. Det må dog ikke være gennemtærende – overflade rust og rust bobler er ok.

Rusten må dog ikke resultere i skarpe kanter, som gør, at du kan skære dig på det. Hvis din bil har dette, vil den ikke blive godkendt, og skal laves før bilen synes.

Hvis rusten er gennemtæret på karroseriet/bærende paneler, kan din bil ikke blive synet. Dette skal udbedres, før du tager hen synshallen. Typiske steder rusten forekommer, er på paneler og hjulkasser.

Derfor husk at vaske de udsatte områder om vinteren. Så minimerer du chancen for at få rust. Det kræver ikke mere end en børste og en haveslange. Så simpelt er det.

Det er dog vigtigt, at børsten er lavet til biler. Ellers kan du risikere at ødelægge lakken. Hvis lakken går i stykker, kan du risikere, at der kommer mere rust – især hvis det sker om vinteren.

Den bedste måde du kan sikre dig at din bil går igennem syn, er ved at vedligeholde den. Husk at tage den til service, og få den vasket regelmæssigt, hvis du følger disse tips, burde den leve op til de fleste regler ved syn af bil

 

FIND ET AUTOVÆRKSTED

 

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-bilreperation.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-bilreperation.dk