blog_image

Rustbehandling af bil - Alt hvad du skal vide om rust

Hvad er rust og hvad kommer det af? Bliv klogere på rustbehandling af bil her, og hvis du selv overvejer at give din bil en rustbehandling, vil denne post tage dig igennem fra start til slut.

Det lørdag morgen og du skal ud og køre. På vej til bilen, får du øje på en stor brunlig plet på kofangeren og en mærkelig boble i malingen i bunden i en af dørene.

Tegnene tyder på at din bil er begyndt at ruste og trænger til en kærlig hånd. Splinternye fine biler bliver hvert år send på bilkirkegården på grund af rust, selvom du sagtens kan undgå det med en rustbehandling af bilen. Selvom din bil har alle mulige særlige belægninger og legeringer, vil din bil altid på et eller andet tidspunkt begynde at ruste. Blandt andet på grund af vejret.

Men frygt ej, det betyder ikke at din bil er dømt til kirkegården. Du bør blot sætte dig ind i hvordan biler ruster, din bils problemområder og hvordan du gør noget ved rusten. Når du er med på noderne, så vil din bil blive på vejen, så længe du kan sidde bag et ret.

Hvad er rust?

Rust dannes over tid, og er et facit af en kemisk nedbrydning af jernbaseret metaller. Overflader af jern og metal reagerer på ilt, og producerer med tiden et molekyle som hedder jernoxid, også kaldet rust. Den kommer i faser, og hvis du kender til den specifikke fase, kan du gøre noget ved det her og nu. Og med den rette rustbehandling af bil, vil du kunne slippe af med rusten i løbet af ingen tid.

Hvad er overflade rust?

Rustbehandling af bil - overflade rust

Et af de mest klassiske og hyppigste tegn på, at din bil er i fase 1, er at rusten bliver synlig i malingen, som revner. Denne fase er dog let at løse.

Rusten kan komme fra både varme og kolde temperaturer f.eks. ved UV-stråler, hvorfor din bil sagtens kan ruste over sommeren. Du bør gøre noget ved overfladerusten, så snart du ser problemet. Dit første step er at bruge noget sandpapir eller en slibemaskine til at slibe gennem malingen og rusten. Du skal slibe, indtil det lyse metal, er synligt under malingen.

Efter du har slebet det synlige rust væk, så skal du derefter bruge en rusthæmmer. Det vil forhindre en overdrevet fremtidig vækst af rust på din bil. Selvom du ikke kan se rusten mere og bilen synes skinnende og ren, vil der stadig være rester tilbage af rusten. Rusthæmmeren vil omdanne resterne til et kemisk stabil fugtresistent lag, som vil beskytte bilens metal nedenunder.

Tag nogle handsker på og påfør rusthæmmeren med en svamp eller børste. Hæld gerne så meget som muligt ud på en gang, da det er en mindre god ide at dobbeltdyppe. Hvis du får rester af rust i flasken med rusthæmmer, vil væsken begynde at arbejde der i stedet for din bils metal. Det vil dermed ødelægge din rusthæmmer.

Påfør et tyndt lag på metallet, og lad det tørre i 15-30 minutter.

Når de 30 minutter er gået, og det er helt tørt, bør du påføre et andet lag af rusthæmmer og vent yderligere 30 minutter på at det tørrer. Dernæst anbefales det at du benytter en primer helst 24 timer efter selve tørringen af rusthæmmeren, hvor bilen ikke har været udsat for fugt. Primeren sikrer, at dit nye underlag får de bedste forhold, til at styrke malingens vedhæftning.

Med en bil der har overflade rust, så er dette den rette måde at lave en rustbehandling af bil på.

Afslutningsvis skal du male, lakere og for at få det bedste resultat bør du også polere din bil. Se evt. bilpolerings guiden, for den helt rette polering til din bil.

Hvad er rustbobler på bilen?

Rustbehandling af bil - Rustbobler

Hvis din bil har fået rustbobler, er rusten i fase 2. Denne fase opstår, når du ikke gør noget ved overflade rusten. Du lader dermed rusten trænge længere ind i metallet, og der begynder at dannes bobler i malingen. 

Grundet den længere passivitet bliver jernoxidmolekylerne fysisk større end de molekyler, der er af jern eller stål. Rusten vil sprede sig ved at danne flager, hvor de yderste lag af maling og metal vil falde af med tiden. Dernæst vil rusten tære videre på det ’friske’ metal nedenunder.

Når rusten når dette stadie, forårsager det en ru og stenet overflade. En rustbehandling af bil i dette stadie vil kræve en mere omhyggelig tur med en stålbørste og sandpapir for at udbedre skaden.

Først vil du skulle skrubbe med børsten for at komme gennem den værste rust. Dernæst bør du benytte dig af en slibemaskine til at fjerne den ru og stenede overflade. Til sidst i slibningsprocessen skal du jævne overfladen på bilen med sandpapir.

Du skal være helt sikker på, at du har slebet dig ned til det rene metal og der ikke nogen flager af rust tilbage. Hvis du begynder at forsegle og der stadig er rester tilbage, vil der ikke gå lang tid før din bil ruster igen og laver bobler i malingen.

Der kan stadig være nogle plamager, der kan være ru og ujævne, og det kan være på synlige steder på bilen, som ikke ser super godt ud. For at udbedrer skaden bør du overveje at jævne det ud med filler- og spartelmasse. Dette skal du gøre inden, du efterbehandler med primer og maling. Filler- og spartelmasse hærder relativt hurtigt, så påfør kun lidt ad gangen. En god tommelfingerregel ved dette sted i processen af rustbehandling af bil er, at du kun bør bruge hvad du kan smøre ud på 10 minutter.

Når den første omgang af filler er hærdet, hvilket tager 30 minutters tid, kan der stadig være ujævne områder på overflade. Derfor skal du påføre en ny omgang filler- eller spartelmasse for at jævne overfladen helt ud. Du kan også bruge rusthæmmer i denne omgang, men være opmærksom på om de to produkter kan påføres samtidig. Hvis ikke, så la vær.

Nu kan du forsegle dit arbejde med en primer og du skal nu male og derefter polere bilen.

Rusthul

Rustbehandling af bil - Rusthul

Hvis du når til fase 3 af rustbehandling af bil, betyder det at din bil og karosseriet har været udsat for en langvarig nedbrydelsesproces. Stålet er nu blevet omdannet til meget skrøbelig jernoxid, og der kommer nu huller i bilen.

Hullerne kan opstå alle steder som f.eks. på kofangeren, hvilket er et mindre farligt sted. Det kan også være rigtig slemt at have spredt sig til karosseriet og dermed svækket bilens skelet, hvilket er meget farligt. Du bør altid være opmærksom på din bil og dens pleje. Undersøg derfor altid bilen med jævne mellemrum.

Rusten vil forværres med tiden, hvis du ikke gør noget ved problemet, hvilket vil efterlade bobler og huller rundt omkring på bilen. Du har nu to muligheder for at fikse problemet. Du kan enten helt og aldeles udskifte den inficerede del eller panel med nye dele. Hvis der er tale om et beskadiget karosseri, så kan du skære de beskadige dele ud og svejse nye dele og/eller paneler på.

Når det er sagt, skal du ikke lappe din bil sammen for en hver pris. Et rustent karosseri og ramme i en bil betyder, at din bils struktur er beskadiget. Den skal derfor inspiceres og repareres af en autoriseret automekaniker.

Kontroller derfor altid din bil for rust, og gør noget ved det, før det er for sent.

Rust vil altid forekomme, men du kan sagtens forhindre det. Et godt råd er at du regelmæssigt vasker din bil for at holde overflader og undervognen ren for snavs og salte. Skulle du være i tvivl, om din bil er begyndt at få rust, bør du tage fat i en autoriseret mekaniker. Her vil de også kunne hjælpe med rustbehandling af bil, hvis de kan finde rust.

 

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-bilreperation.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-bilreparation.dk