blog_image

Tegn på slidte bremser

Der kan være flere forskellige tegn på slidte bremser på din bil. Din bils dashboard kan f.eks. have op til 3 forskellige lamper, der lyser, hvis der er noget galt med dine bremser. Derudover kan din bil også lave forskellige lyde, eller du kan opleve at din bils bremseegenskaber er forringet.

Mærkelig lyd når jeg bremser

Kørebane med bremsespor, som kan være et tegn på slidte bremser

Mærkelige og knirkende lyde fra dine bremser er ganske almindelige og selvfølgelig irriterende. Det kan være tegn på slidte bremser, men ikke nødvendigvis. Årsagerne kan være:

  • Bremseklodser af dårlig kvalitet
  • Slidte bremseklodser
  • Generelle ændringer i vejr eller vejrforhold
  • Løse dele i bremsesystemet
  • Rust i bremsesystemet

Hvordan virker bremser på en bil?

Først vil det være på sin plads at give svar på, hvad bremseskiver, bremseklodser og bremsekaliber er, og hvilken funktion de har i din bil. Dette er dog kun nogle af komponenterne, der giver svar på, hvordan bremser virker på en bil.

Når det kommer til køresikkerhed, er det vigtigt at dine bremser virker optimalt. I nyere biler vil bremseskiver være det system der er monteret. Bremseskiver er monteret på hvert af dine fire hjul. I ældre modeller kan finde det der hedder tromlebremser, hvor komponenter er skruet sammen på en lidt anden måde.

Dertil skal du forestille dig at kaliberen sidder på et stykke af skiven, som bremseklodserne er en del af og sidder indeni.

Helt lav praktisk fungerer det på den måde, at når du sætter foden på bremsepedalen, så sørger bremsepumpen for at omdanne den lille kraft fra din fod til en større mekanisk kraft. Denne kraft gør at kaliberen med bremseklodserne presser ind mod bremseskiven der bremser eller stopper din bil.

For de lidt mere nørdede, så kommer den mekaniske kraft af et stempel. Stemplet komprimerer bremsevæske inde i en cylinder nær motoren. Dette skaber det, der hedder et hydraulisk tryk.

Dernæst sørger bremsevæsken for at trykket overføres gennem ledninger til bremseforsamlingerne og til sidst til bilens bremseslanger på hvert hjul.

Når det hydrauliske tryk er blevet overført, så vil hjulcylindere omdanne trykket til en mekanisk kraft. Denne kraft vil presse kaliber og klodser mod bremseskiven, så din bil bremser eller stopper helt.

Det er særligt nogle af disse komponenter der kan vise tegn på slidte bremser.

Tre billeder af bremseskive, bremsekaliber og bremseklodser, hvor der kan være tegn på slidte bremser

Bilens advarselslamper

Hvis nogle af dine bremselys ikke fungerer korrekt og bliver ved med at lyse under kørsel, kan det være tegn på slidte bremser eller fejl i systemet. Dette bør du få undersøgt af en professionel. Vedkommende kan hurtigt finde frem til problemet og gøre noget ved det. 

Men er du lidt teknisk anlagt, kan du også selv diagnosticere fejlen, og der kan være forskellige ting galt med din bil og dens bremsesystem.

Der findes flere forskellige bremselys, der fortæller forskellige ting om din bils bremser.

  • ABS-bremser: Dette lys består af selve bogstaverne omgivet af en cirkel i en parentes og står for Anti-Blokerings-System. Et ABS-system fungerer på den måde, at selvom du laver en hård opbremsning, så vil hjulene ikke blokere, og du kan bevare kontrollen over bilen.

    Derfor vil lyset fremgå på dit dashbaord, når ABS systemet bliver aktiveret under din kørsel. Hvis lyset derimod konstant lyser under din kørsel, kan du muligvis have et problem.
    Advarselslampen i instrumentbrættet på en bil der viser at der er problemer med ABS bremsen
  • Lyset for din parkeringsbremse, også kendt som håndbremse, ligner en smule ABS lyset, hvor ’ABS’ er erstattet af et udråbstegn eller et stort P.

    Der findes to former for parkeringsbremser. Den almindelige hvor du fysisk skal aktivere parkeringsbremsen, og så den elektroniske der primært er aktuel i nyere bilmodeller.

    Lyset vil blive aktuelt, når du trækker i håndbremsen, men hvis lyset forbliver tændt efter at du frakobler den, kan det være tegn på at du har et problem.
    Advarselslampen i instrumentbrættet på en bil der viser at en håndbremse er trukket

Hvilket advarselslys din bil har i dashboardet afhænger selvfølgelig af hvilken bil, model, årstal og hvilke features den har. For den mest præcise guide til netop din bil, finder du i din bils manuel.

Få den komplette guide til alle bilens advarselslamper her

Bremsevæskens funktion

Hvis problemet skulle opstå, og et eller flere af bremselysene er tændt under kørsel, kan det muligvis betyde, at din bil mangler bremsevæske eller er forurenet. Som du nok kan huske, er bremsevæsken en vigtig del af den mekaniske proces, der gør, at du kan bremse din bil og bør derfor ikke negligeres.

Lavt niveau af bremsevæske kan opstå pga. lækager, hvilket du kan kontrollere derhjemme eller få en professionel til.

Din bremsevæske kan også være forurenet, og der kan opstå fugt. Væsken kan også ikke være blevet udskiftet i lang tid, hvilket betyder, at den kan have mistet sin beskyttende effekt.

Er du så uheldig, at din væske er forurenet, kan det starte en kemisk nedbrydning af de bremsekomponenter, der er af jern. Altså de vil begynde at ruste, hvilket kan blive en dyr affære. Du kan dog sagtens selv rustbehandle din bil

Slidte bremseklodser

Er din bil en nyere model, kan den have et lys, der vil signalere, når dine bremseklodser er nedslidte.

Det afhænger af din bils mærke, model og hvilket år den er fremstillet. Hvis dette ikke gør sig gældende, så kan din bil vise andre tegn på slidte bremser. Disse tegn er blandt andet at bilen kan afgive skrigende lyde, når du bremser, eller at rattet begynder at vibrere. Et tredje tegn kan være, at du oplever, at du skal trykke hårdere på bremsepedalen end normalt.

Beskadiget bremsepedal

Oplever du, at du skal trykke hårdere på bremsepedalen end normalt, kan det betyde, at der er nogle problemer med bremsepumpen eller hovedcylinderen i bremsesystemet.

Bremsepumpen er den komponent, der fordeler alt bremsevæsken, og sørger for at trykket er ligeligt fordelt til dine fire hjul.

ABS-bremser fejl

Hvis dit ABS-system forbliver tændt eller med mellemrum begynder at blinke, prøver det at fortælle, at der er fejl i systemet.

Fejl der kan udløse advarslen indebære en sprængt sikring, en beskadiget sensor, flossede eller helt ødelagte ledninger.

Med et ikke funktionelt ABS-system kan du opleve, at dine hjul begynder at blokere, hvis du bremser hårdt op, og du vil lettere miste kontrollen over bilen under visse vejrforhold.

Bremseslanger

En bremseslange er en kombination af gummislanger og metalrør, der transporterer bremsevæsken. Kombinationen gør det muligt for slangen at bevæge og bøjes med affjedringen.

En bremseslange, som kan være et tegn på slidte bremser

Men som med så meget andet, så vil bremseslangerne blive slidt, og kan begynde at lække. Dertil ligger der også en risiko i, at låget til beholderen af bremsevæsken med tiden også kan blive slidt. Hvilket betyder, at små partikler og støv kan samle sig og danne en prop i bremseslangerne.

Skulle du være så uheldig, så skal hele systemet tømmes. Derfor bør du undersøge slangerne regelmæssigt for at holde din bil sikker.

Normalvis vil bilen fortælle dig, hvis der er tegn på slidte bremser eller andre funktionsfejl. Dog kan du være ude for at bremselysene i dashboardene blinker eller tænder uden nogen mekanisk grund. Som ufaglært er det noget vanskeligt at diagnosticere fejl og mangler – derfor bør du ikke forsøge at gøre det selv. I stedet bør du søge hjælp hos en professionel.

 

Find EN MEKANIKER HER

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-bilreperation.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-bilreparation.dk