Dækguide

Lær om dæk - spar både tid og penge

Har du styr på din bils dæk? Bruger du de rigtige? Kører du med det rigtige dæktryk, eller er dine dæk for slidte? Der er faktisk penge at spare. Her er alt, hvad du bør vide om din bils dæk. 

Mekanikker i er ved at afmontere dækket på en bil

Hjælp til dækvalg?

At skulle finde de perfekte dæk til bilen er ikke altid nogen let opgave. Der findes et stort udvalg af dæk i forskellige størrelser, fra forskellige producenter og til forskellige priser. Hvis du er i tvivl om hvilke dæk du skal vælge, er du havnet det rette sted.

 

Hvorfor skal du skifte til vinterdæk? Grøn bil kører på en vej med meget sne i skoven

I de kolde måneder er det sikreste valg at køre med vinterdæk på bilen. Dækkene er udviklet til at give dig de bedste forudsætninger i barske vejrhold - uanset om kørebanen er dækket af sne eller vand. 

 

Vinterdæk sørger for, at din bils bremselængde og vejgreb bliver forbedret, hvilket øger sikkerheden på vejene. Med den rette kombination af dækdesign og materialevalg, kan du med vinterdæk føle dig tryg, når du kører i koldere temperaturer.

 

TIP: Det anbefales at skifte til vinterdæk når temperaturen er lavere end +7 grader.

Alle vinterdæk, kan kendes ved symbolet der forestiller et bjerg med et snefnug. Symbolet findes på siden af dækket. 

 

Hvorfor skal du skifte til sommerdæk?

Selvom den danske sommer kan være en omskiftelig størrelse, leverer sommerdæk den helt rette ydeevne i moderate til høje temperaturer. Dette gælder også, hvis der er vand på kørebanen.

Sommerdæk giver det bedste vejgreb og udnytter din bils ydeevne til fulde, hvilket er til gavn for både dig og din bil. Til trods for navnet kan du køre på sommerdæk fra april til oktober - forudsat at den danske vinter ikke viser sig fra sin værste side, og efterlader sne på vejene helt ind i april måned. 

 

Helårsdæk kontra vinterdæk

Som navnet indikerer, er disse dæk designet til at fungere året rundt. Med denne dæktype skal du ikke tænke på at skifte dæk flere gange årligt, men blot når de er nedslidte. 

Helårsdæk giver din bil et fornuftigt vejgreb året rundt - også i vådt føre. Af denne årsag vælger flere bilejere denne dæktype. Det danske efterår- og vintervejr kan til tider være uforudsigeligt, og med sne på vejene har denne dæktype dog sine begrænsninger. Helårsdæk er udviklet til at kunne bruges i alle årets måneder, og af den grund præsterer de ikke ligeså godt som sæsonbestemte dæk.

Overvej derfor om helårsdæk er det rette for dig.

 

FIND DIT LOKALE DÆKCENTER 

 

Har du for lavt eller højt dæktryk?

Hvis du kører med et forkert dæktryk, har det en negativ effekt på bilens bremseevne, sikkerhed, brændstofforbrug og levetid. Det er derfor essentielt – gerne et par gange om måneden – at tjekke din bils dæktryk.

Du kan se, hvilket dæktryk din bil skal køre med i din egen dækguide i instruktionsmanualen. Hvis du har gemt denne godt væk, vil der i langt de fleste bilmodeller være et klistermærke, der viser dette. Det vil typisk være i handskerummet, ved benzindækslet eller på indersiden af venstre fordør. Ellers kan du altid lede efter en dækguide, på dækkets firma hjemmeside. 

 

Har du nedslidte dæk? Tjek det nemtFinger peger på indikatorrillerne på et bildæk

Hvis dit dækmønster er mindre end 3 mm, er det på tide at overveje et dækskifte. Er dækmønsteret mindre end 1,6 mm, er dækket ulovligt at køre med. Det er derfor vigtigt at du i rette tid tjekker om dine dæk er lovpligtige at køre med.

På et dæk vil der altid findes to slidindikatorer, der viser hvor slidt dit dæk er.

 

Den højeste indikator er 3 mm. Har dækmønsteret nået denne, bør du overveje at skifte dækket, da sikkerheden og dækkets egenskaber forringes.

 

Den laveste indikator er 1,6 mm. Er mønsteret slidt ned til denne, SKAL dit dæk skiftes, da dækket ikke længere er lovligt. 

 

Hvis du har en 20’er...

...kan du hurtigt tjekke om dine dæk er i orden. Du stikker blot mønten ned i en rille på dækket, og kan teksten på mønten læses, skal dækket skiftes.

Hvis teksten, på den del af mønten der er nede i dækket, ikke er synlig, er dit dæk køreklar. 

 

Har du gamle dæk? DOT nummeret på et dæk

På selve dækket kan du finde det såkaldte DOT nummer, der består af fire cifre. De første to cifre indikerer hvilken uge dækket er produceret i, og de sidste to i hvilket årstal. Dækket på billedet er altså produceret i uge 48, år 2018. 

 

En god tommelfingerregel: Skift dine dæk efter 10 år, uanset tilstand. Efter 10 år er dækkets egenskaber forirnget i en sådan grad, at det ikke længere er sikkert, også selvom dækmønsteret er større end 1,6 mm. 

 

Find en mekaniker

 

 

Altom-bilreperation.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-bilreperation.dk